Tag Archives: Lykkerus

Tosset med sommer

13 aug

Jeg er helt og aldeles vild med sommer. På den der lykkerusmåde, hvor nærmest intet spænder ben. Fredag var der vin på altan med gode venner ovenpå den første omgang træning i en evighed. Lørdag stod i brylluppets tegn, hvor en af de gode gamle drenge sagde ja til hans Sofie på smukkeste vis. De fire seje piger, kom alle hjem på altan til bobler og fælles hårsætning og tøsedulning inden – det var en fest.

Søndag udnyttede vi bilen og kørte til Meyer’s bageri efter ølandshvedebrød. Jeg kan normalt ikke tåle hvedemel, men det her brød har ingen dårligheder med sig – det smager fuldstændigt ligesom slik. Også selvom det er frås at køre tværs gennem byen efter brød til 40 kr. Eftermiddagen brugte vi i godt selskab på Carlsberg, hvor der var sol, liggestole og skønt musik. Tulrede videre ned i Skydebaneparken, hvor vi spiste aftensmad og grinede af legende børn.

Weekenden blev rundet af med skøn skøn koncert på Nemoland, hvor Veto gav den hele armen.

Det har været en god weekend! Kunne det ikke være sommer altid?