Jeg huserer i Sverige de her dage og det er fuld fedning…
Jeg har fx lært at skyde med kartoffelkanon:
Det var desværre ikke mig, der ramte målskiven. Til gengæld har jeg skudt med luftgevær for første gang and oh my – det er jo overdrevet fantastisk. Ligesom en kanon af rør, hårspray og kartofler.
I aften smutter jeg til Lolland og ned til min moar.
Det er stadig nyt at være skilsmissebarn, og derfor skal julen til at finde en ny form. Sidste år løste vi den ved, at min bror var hos sin svigerfamilie, som han for øvrigt altid er hvert andet år, og min mor og jeg stak af til Wien og væk fra det hele. Det var sådan en hyggelig måde at holde skæv og billig jul på.
I år er det blevet til, at min bror og jeg med alle vores vedhæng (jeg har jo kun ét, han står for resten) tager derned i den her weekend til juletræsfældning, and, ris a la mande, turen rundt om juletræet og gaver. Julestemningen er ved at indfinde sig, og jeg glæder mig sådan til at give gaver, hoppe i sokkerne, lege med Nikolaj og hygge i en sofa foran brændeovnen.
Næste weekend er det så store jul, som det er hvert andet år, hvor alle fætre, kusiner og deres børn også kommer hos min faster og onkel. Her kommer min far også. Det er ikke en jul, hvor man får snakket særlig meget med nogen, men det er altid sindsygt hyggeligt og kaotisk på julemåden.
Som jeg skrev tidligere, så må jeg tage mit ansvar som næste generation inden for juleriet og tage ned og give en hånd med anden. Jeg glæder mig til sådan rigtigt at blive delagtiggjort i ‘sådan plejer vi at gøre’.
I sidste uge var jeg tre dage på cykel til Sverige med telt og regntøj og en af bedstevennerne. Det var simpelthen så hyggeligt, meget vådt den første dag, enormt smukt, bakket og bare virkelig dejligt sådan at være ude hele døgnet.
Sådan en tur afføder selvfølgelig også nogle spørgsmål som; hvordan kan det være, at svenskere har græsplæner som var det golfbaner? Jeg har da aldrig i mit liv set så pæne og velorganiserede haver, som dem vi så. Jeg har desværre ingen billeder, men I må tage mig på mit ord….
Til gengæld har jeg billeder af to cykler med oppakning, regntøj fra halvfemserne og en bedsteven:
Vi startede ud på den ret tørre udgave med tog til Helsingør og med færge over til Helsingborg. Det var dælme nemt og hurtigt. Vi stod oppe på færgen og måtte bare grine af, at vi stod der i regntøj fra 90’erne, med cykelhjelme og med regnen silende ned. Første stop blev Helsingborg borg, men det var nu hurtigt set. Så kørte vi ca 5 km nord for Helsingborg, hvor Sofiero ligger og er der, hvor Dronning Ingrid voksede op. Det var et fint at se og faktisk ret informativt – også selvom jeg ikke har den store royale interesse. Haven skulle være noget for sig – og det kunne vi godt se igennem regnen, men det blev altså kun til en lille tur. Så kørte vi langs med kysten af meget fine cykelstier væk fra hovedvej og op til Mølle og Kullen/Kullaberg. Lyset var helt vildt oppe på spidsen af Kullen – meget ligesom i Skagen. Billedet her er fra Fyrtårnet, hvor der var en fin bænk, meget smuk udsigt og ophold i regnen.
Solnedgangen over Mølle var vidunderlig smuk. Der er noget med solnedgange, som er virkelig specielle og meget smukke. Det har så resulteret i, at jeg har uendelig antal billeder af solnedgange, og her er et til:
Regnen stoppede, vi slog telt op og sov trygt. Næste morgen så vi et fint lille skilt til Arrild, som skulle være vores næste stop – desværre gik der noget galt med vores retningssans, mangelfuld skiltning eller dårlig kortlæsning. Vi endte ude på en mark med køer. Andre ville nok tænke, hey der her ser ikke helt cykelvenligt og farbart ud, men ikke for os. Derfor endte vi med at slæbe cykler gennem mudderpøl og bære dem over hegn for at komme ud på den anden side. De 5 km smutvej tog 3 timer og endte med ikke at være smutvej på nogen måde…. Humøret var for det meste højt – indtil jeg blev så sulten, at alle mine kræfter og ben forsvandt. Heldigvis havde jeg stærk mand med mig.
Det var en laaang dag med absurde mængder af bakker, høj sol og en stor omvej. Jeg vil anbefale andre, der cykler langs kysten til Båstad, at de i Ängelmark ikke tager den smarte skiltede cykelrute, men kører ad cykelstien langs med vandet. Det kostede os en times kørsel, som til gengæld var meget smuk. Endelig nåede vi Båstad, som er total idyl. Her spiser vi morgenmad nede ved havnen i totalt lækkert vejr.
Så gik turen hjem igen med toget.
signateur 