Ladhed

Er det kun mig, der finder det en anelse svært at kvinde sig op til at give den en ordentlig skalle på arbejdet, når der er lagt en tung dyne af sommer over hele biksen?

Der er ingen, der ringer i løbet af dagen.

Der er max 5 mails i inboxen om dagen

Jeg er tvunget til at rydde op og ud og blive færdig med opgaver. Det er der sådan set ingen grund til at klage over – for det er skønt, at der nu kun er 7 mails i min inbox med opgaver, som ikke er helt løst endnu. Det er også skønt at se en milliard halvfærdige projekter komme i bunken af færdige projekter.

Så jeg har besluttet (og jeg er vist ikke den eneste), at sommeren ikke er tidspunktet, hvor der skal knokles igennem. Det er cool at gå lidt før, og jeg blogger nu for første gang i arbejdstiden.

Eftermiddagene er lange og gode – nogle med regn som i går, hvor jeg blev gennemblødt på under 1 minut. Andre aftener er fulde af altan, vin, kærlighed, hjemmegjorte sager som hyldeblomtsaft, rødgrød og i går blev det til et par bukser. Ikke til mig selv, men til lille Anker, som jeg skal møde for første gang i efter middag.

Utroligt, hvad man kan få ud af en gammel skjorte og en aften.

Tiden går og jeg løber efter

Det der arbejde er stadig vildt fantastisk, men det tager godt nok meget tid, så jeg får ikke helt nok tid til alle følge op, men har travlt med at leve livet på bedste vis.

I går kom ynglingsbarnet aka nevøen forbi og det er altid sjovt. Vi spiste ude i går, og da vi kom hjem havde M lavet piratjagt, inden han var smuttet ud med drengene. Spændingen og angsten i øjnene på ham var, så jeg blev helt misundelig over, at kunne blive sådan ned af det her: