Jul vers. 1

Weekenden gik til Lolland og til jul version 1 2011.  Vi har fældet juletræ ude i skoven, klappet et lam, pyntet juletræ, lavet and og brunede kartofler, leget og fortalt historier, siddet foran brændeovn, danset rundt om juletræ og åbnet pakker. Det er vældig hyggeligt at fejre jul to gange, og det er vist ok at holde jul som skilsmissebarn.

Jeg sidder i hvert fald her til morgen på arbejdet og har det som om, at jeg har været på en lille ferie.

Nu tror jeg også, at jeg har overblik over ugen, og jeg må med ærgelse se, at jeg ikke kan nå Christianias julemarked igen i år.  Det er rigtig længe siden, at jeg har været derude sidst, men jeg gider ikke stresse rundt for at nå et julemarked. Jeg er ret meget med i mine små gøremål og har vist også stadig et overblik, så nu vil jeg læne mig tilbage og nyde den sidste uge op til jul. Altså læne mig tilbage på hvile-i-mig-selv-måden, for det bliver ugen med de mange gøremål, men det er alt sammen noget, der er dejligt og involverer rigtig mange skønne mennesker.

Ps. Min mor skal giftes til august, og det er ikke med min far.

 

Julen sig nærmer

I aften smutter jeg til Lolland og ned til min moar.

Det er stadig nyt at være skilsmissebarn, og derfor skal julen til at finde en ny form. Sidste år løste vi den ved, at min bror var hos sin svigerfamilie, som han for øvrigt altid er hvert andet år, og min mor og jeg stak af til Wien og væk fra det hele. Det var sådan en hyggelig måde at holde skæv og billig jul på.

I år er det blevet til, at min bror og jeg med alle vores vedhæng (jeg har jo kun ét, han står for resten) tager derned i den her weekend til juletræsfældning, and, ris a la mande, turen rundt om juletræet og gaver. Julestemningen er ved at indfinde sig, og jeg glæder mig sådan til at give gaver, hoppe i sokkerne, lege med Nikolaj og hygge i en sofa foran brændeovnen.

Næste weekend er det så store jul, som det er hvert andet år, hvor alle fætre, kusiner og deres børn også kommer hos min faster og onkel. Her kommer min far også. Det er ikke en jul, hvor man får snakket særlig meget med nogen, men det er altid sindsygt hyggeligt og kaotisk på julemåden.

Som jeg skrev tidligere, så må jeg tage mit ansvar som næste generation inden for juleriet og tage ned og give en hånd med anden. Jeg glæder mig til sådan rigtigt at blive delagtiggjort i ‘sådan plejer vi at gøre’.

 

Juledrama vers. 1

Over frokosten har vi lige talt om jul og familier. Det kan godt nok give anledning til noget forvirring, skuffelse og en masse forventninger i én stor pærevælling.

Jeg blev skilsmissebarn i en alder af næsten 29 år, og vi har meget stærke juletraditioner i min familie. Eller i hvert fald havde. For hvad gør man nu, når de skal have nye rammer?

Hvert andet år har vi altid holdt ‘store jul’ med fætre og kusiner, deres børn, mine forældre og faster og onkel – ca. 20 og vi bliver hele tiden flere. I år er der ‘store jul’, og egentlig er der ikke så meget at diskutere, fordi den selvfølgelig skal holdes, som den plejer. Bare uden min mor, som så tager til Skotland med hendes kæreste. I sidste uge gik det så op for mig, at det jo er min mor, der er den store køkkenassistent – og hun jo ikke er der mere. Min faster og onkel er meget friske 66-årige, men de skal altså ikke stå med det hele til 20 mennesker. Det har resultereret i, at jeg så må prøve at tage mit voksne ansvar alvorligt og være den nye køkkenassistent.

Men hvad så med næste år? Jeg stemmer for totalt planlagt jul, så ingen er i tvivl om, hvad der skal ske, hvor vi skal være, hvad vi skal spise eller noget helt ottende, som kan skabe usikkerhed, forvirring og sårede følelser. Resten af mit liv må altså gerne være noget så uplanlagt!

Frokosten afslørede, at det ikke kun er forvirrende i min familie. Hvis det er en trøst.