Faster-kærlighed

Der er jo ingen tvivl om, at nevøen, aka Nikolaj, aka charmetrolden har en meget stor plads i mit lille hjerte. Der har lige været et par uger, hvor jeg har set meget til ham – og han kan i den grad kringle sin faster om sin lillefinger.

Der lyder typisk:

Faster Signe, du må god gå med ned til gederne, køerne, trampolinen, sandkassen, op i haven – og gerne sagt med hovedet lidt på sned.

Eller:

Nikolaj: Faster Signe, du må godt lave popskorn?

Mig: Kunne du godt tænke dig nogle popkorn basse?

Nikolaj: Jeg kunne meget meget godt tænke mig popskorn

Så fik han popkorn, selvfølgelig. Jeg kreerede også en lille biograf på min computer med mammutfilmen, som er Ice Age 2 (mest fordi jeg ikke lige kunne få harddisc og deres monster-tv til at snakke sammen) og så gik jeg lige væk et øjeblik og kom tilbage til det her:

Det er jo også et meget logisk sted at placere skålen, når nu den er tom…

Dagen efter legede vi på trampolinen, og jeg var åbenbart en elendig dinosaurus, så jeg fik skældud. Jeg foreslog i stedet, at vi kunne lege flyvere.

Mig: Hvor skal vi flyve hen?

Nikolaj med helt elektrisk hvidt fehår: Til Jytland

Mig: Hvem skal vi besøge i Jylland?

Nikolaj med helt elektrisk hvidt fehår: Faster Signe

Mig: Men faster Signe bor ikke i Jylland, hun bor i København

Nikolaj med helt elektrisk hvidt fehår: Faster Signe bor i Købenshavn

– det er godt at vide, at han nu ved, hvor han kan finde mig.

I sidste uge var jeg på Christiania og spise noget aftensmad, så havde ikke hørt min telefon. Til gengæld lå der en besked på svareren: Faster Signe, kører du på tog, faster Signe, kører du ikke på tog, kører du ikke på tog, faster Signe?

Så blev jeg jo nødt til at ringe til ham, og imens kom jeg til at lave koblingen med toget. Nikolajs drømmetilværelse ville være at køre i tog hele tiden. Derfor siger jeg altid, når jeg skal hjem, at jeg nu skal ud og køre i tog. Måske han tror, at jeg lever hans drøm ud om evig togkørsel?

Jeg kan ikke andet end at knuselske det barn.

En påske i snapshots

Uh, det er længe siden, at jeg har skrevet her. Påsken har behandlet mig yderst behageligt – det sammen kan jeg sige om solen. Den har stået på en tur til Svanholm og min bror og hans familie. Her har jeg mest transformeret mig ind til den alt-favnede-over-energiske faster, der altid gerne vil synge “Skorstensfejeren gik en tur”, “Jeg er en papegøje fra Amerika” og “Jeg er en lille undulat” ufatteligt mange gange og det samme for den “Den lille røde Brandbil”, der er ca. 5 sider lang. Det er utroligt, hvordan den samme bog kan være SÅ interessant SÅ mange gange.. Jeg var lykkelig – det samme gælder vist for Nikolaj.

Jeg nævner i flæng vores store oplevelser; fødsel af ko (som så var dødfødt), vi har vist køerne, hvordan man blæser sæbebobler, jeg har lært ham ord som påskehare og påskeæg, jeg er gået fra at være panner tena til at være panner Signe, vi har leget med geder, hopper virkelig meget i trampolin, lavet pandekager over bål, fodret hesten Mads med æbler, set på VIRKELIG mange maskiner (Nikolaj kan langt flere navne på dem, end jeg kan – og er lidt mere tålmodig med at se på dem køre frem og tilbage, frem og tilbage end fasteren), fasteren har til gengæld lært at løbe med 2½-årig på skuldrene, når de små ben blev trætte.

Her er et par snapshots fra tre herlige dage ude i solen:

Det er vist det, der hedder gede-tække – hvem havde troet det?

Det er ren og skær lykke det her!

Får får lam

Min mor bor i et lille hus på det økologiske Knuthenlund Gods. Her overnattede jeg efter festen dagen før sammen med min bror, hans Mette og charmetrolden. Knuthenlund har specialiseret sig i får og geder og deraf mælke- og kødproduktion. Det er noget med, at de går og græsser på marker med krydderurter, og derfor kommer kødet og mælken til at smage særligt specielt og fantastisk. Jeg er vild med deres oste og kødet, og jeg ville så godt kunne li’ deres yoghurter og mælk, men jeg synes helt ærligt, at det smager af uld. Til gengæld får får som bekendt lam – og dem var der virkelig mange af. Jeg var helt solgt:

Jeg beklager den dårlige kvalitet.

Charmetrolden, der var mindst lige så begejstret som fasteren.

Knuthenlund har også en lækker lækker butik:

Og her mit die ganze Familie:

Weekend

Weekenden lagde blødt ud med dejlige venner til frokost i mit køkken, mens en blanding af hagl og sol skinnede ind gennem vinduerne – ren Nørrebro idyl. Samtaleemnerne favnede bredt fra mænd, ministerrokade, psykologer, det voldsomme jordskælv i Japan og udfordringerne i Libyen. Jeg føler mig altid beriget og lidt udfordret efter sådanne snakke.

Harboe Bar og en udendørs øl i det spirende forår fulgte efter – vi blev i hvert fald uden for en halv øl-tids, inden vi lidt rødnæsede måtte ind i varmen.

Aftenen blev indtaget på sofa kombineret med x-faktor, hjemmelavet pizza, alt alt for meget slik, godt selskab og et rigtigt fjernsyn. Jeg holder stædigt fast i et hjem uden den tidsrøver, som fjernsynet har tendens til at være i mit nærvær. Til gengæld æder jeg det råt, når jeg er på besøg. Og jo, film og ikke mindst x-faktor bliver altså lidt bedre, når vi ikke sidder fire rundt om min lille 12,1″ skærm på computeren. På den anden side får mine aftener mere indhold, når jeg ikke bliver fanget af indholdsløst fnidder.

Lørdag kickstartede jeg på mit faste løbehold. Jeg har rygrad som en regnorm, så er meget vild med konceptet med at løbe på løbebånd med instruktør. Det efterlod også en lidt bedre følelse end det massive slikindtag fra aftenen før…

Bagefter fik jeg besøg af ham her:

Jeg lærte ham tricket med at drikke gennem sugerøret frem for bare at tykke på det. Eller han lærte i hvert fald OGSÅ at få noget op igennem røret – han forstod aldrig rigtigt, hvorfor han ikke skulle tygge på det og stikke hele den øverste knækkede del af sugerøret helt ind i munden. Jeg elsker at være faster og især nu, hvor han render rundt og siger panner Teena, så fasterhjertet smelter lidt hver gang. Meget upolitisk korrekt, men virkelig sjovt var hans indtag af pompitter:

Søndag har budt på forår i København – det smagte i den grad af mere varme og mere tid uden for uden den store jakke. Jeg elsker sommer og varme og er til tider ret sikker på, at jeg er født i det forkerte land. Hvis ikke Sydney var så djævlens langt væk fra alt, jeg holder af her, så var jeg smuttet mere permanent af sted for længst.