Altankontor

Gik tidligt fra job, da effektiviteten faldt drastisk, da solen stod ind af vinduerne og temperaturen steg og luften stod stille.

Derfor sidder jeg her:

Hvis nu ikke det var fordi, at jeg var stoppet med at ryge, så kunne det være hyggeligt med en cigaret… Men jeg er stoppet – har ikke røget i over en uge og været til fire fester… Savner kun ideen om mig med røg.

Til gengæld er der nogen, der har lånt min cykel og glemt at aflevere den tilbage…. Jeg gider ikke være irriteret, men blot glad for, at det ikke var sidste år, men nu, hvor jeg tjener penge og kan købe en ny…..

Ladhed

Er det kun mig, der finder det en anelse svært at kvinde sig op til at give den en ordentlig skalle på arbejdet, når der er lagt en tung dyne af sommer over hele biksen?

Der er ingen, der ringer i løbet af dagen.

Der er max 5 mails i inboxen om dagen

Jeg er tvunget til at rydde op og ud og blive færdig med opgaver. Det er der sådan set ingen grund til at klage over – for det er skønt, at der nu kun er 7 mails i min inbox med opgaver, som ikke er helt løst endnu. Det er også skønt at se en milliard halvfærdige projekter komme i bunken af færdige projekter.

Så jeg har besluttet (og jeg er vist ikke den eneste), at sommeren ikke er tidspunktet, hvor der skal knokles igennem. Det er cool at gå lidt før, og jeg blogger nu for første gang i arbejdstiden.

Eftermiddagene er lange og gode – nogle med regn som i går, hvor jeg blev gennemblødt på under 1 minut. Andre aftener er fulde af altan, vin, kærlighed, hjemmegjorte sager som hyldeblomtsaft, rødgrød og i går blev det til et par bukser. Ikke til mig selv, men til lille Anker, som jeg skal møde for første gang i efter middag.

Utroligt, hvad man kan få ud af en gammel skjorte og en aften.

A party of two

Der er stilhed på bloggen, men jeg har travlt med at leve livet…

Blandt andet med at besøge gode folk med overflod af bær, så vi havde plukket så mange, at vi blev nødt til at gøre noget, inden de blev dårlige. Andre kloge mennesker ville sikkert have puttet i fryseren, men det kræver, at der er plads…

Resultatet blev det her:

Søndagshygge

I søndags var der dømt potten rundt. Først gik turen til den jødiske kirkegård på Møllegade, mændene fik fine kalotter på, som jeg desværre ikke fik noget billed af – det var ellers ømt. Kirkegården er normalt lukket land, men den er åben for tiden – jeg kan i den grad anbefale af gå en lille tur forbi. Ikke fordi det er en stor fest eller begivenhedsrigt, men fordi det er et stykke historie og så mange liv med hver deres fortælling, som vi aldrig kommer til at kende.

Dagen startede egentlig ud med absurde mængder regn, men efter kirkegården gik turen til Stella Polaris i Østre Anlæg, hvor vi pakket med sorte sække, tæpper og snacks brugte resten af dagen. Solen skinnede, og jeg var blandt dejlige mennesker.

Moby gav den gas i en akustisk version – det var virkelig fantastisk. Da jeg rejste rundt i Australien første gang i 2003 til 2004 var Moby en tro rejseven i mine ører, så jeg tog lige en tur ned af memory lane.

Sommerstemning

Jeg sidder her i mit køkken og kigger ud af den åbne altandør, hvor de mørke skyer hænger tæt og det rusker, som var det efterår. Jeg har det næsten helt dårligt over, at juli allerede er væk ,og det kun bliver mere koldt og mere blæsende. Sommeren har været fantastisk!! Der er bare noget helt specielt over juli, hvor byen sprudler af liv, de lune aftener, folk har ferie og alt er så uhøjtideligt og uplanlagt. Ja, jeg ved godt, at det har regnet meget – men det har altså ikke ændret på, at jeg har haft den bedste sommer længe!

Her er lige et par snapshots fra de sidste uger. Her er det først mine to gudbørn – min kusines datter og min nevø.

Jeg var også med:

Der er en niece på vej, og vi lyttede til hendes lille hjerte:

Og lidt faster-love:

Det her er nydning, når det er bedst… Gåtur i en meters højde fik mig til at se ting, som jeg aldrig har lagt mærke til. Hvem har nogen sinde lagt mærke til, at der er små fugle/ørne på rækværket ned til kælderbutikkerne på Elmegade? Det gjorde Nikolaj, så nu ved jeg det også.

Ofelia Beach

Efter en et par dage med monster-regn og en masse kaffe og kortspil med Marianne rykkede vi ned til Skuespilhuset fredag eftermiddag, hvor de spiller gratiskoncerter. I fredags var det Figurines og jeg elsker København for at have alle de her små events alle mulige steder. Marianne var så overrasket over alle de her gratis events – lørdag var vi til Bas under Buen. Hvorfor er der ingen, der har tænkt på at holde fest under Bispebuen før  det er jo totalt oplagt til det… Det er jo et fantastisk koncept!

 

Holger the Dane

For 10 år siden (jeg er helt chokkeret, nu hvor det går op for mig, at det jo er så mange år siden) havde vi en udvekslingsstudent i min familie – Fiona. Hendes gode veninde Marianne, som jeg selvfølgelig også kender godt efter al min tid i Sydney, har været her i den sidste uge. Jeg sætter SÅ stor pris på, at jeg har venner ude i verden, som jeg kun ser med års mellemrum, og så samler man bare tråden op fra sidst og fortsætter, som om det kun er en uge siden. Helt basalt, så har det bare været en sindssyg god uge, hvor vi ikke har lavet så meget andet end at stikke næsten ned i en flaske hvidvin, røget en hules masse cigaretter (må snart på noget afvending), spist en masse god mad og set skønne mennesker.

Vi nåede også at vende snuden mod Kronborg og Holger Danske – tænk, at han bliver oversat til Holger the Dane… Det var en af dagene i sidste uge, hvor det bare væltede ned…. Vi fik dog tørvejr til både en tur rundt om Kronborg og picnic på havnen.

 

Skybrud

Det var helt sindssygt det der skybrud.

Jeg skulle have været på picnic inde på kajen ved Gammelstrand med efterfølgende jazz. Det blev lynhurtigt til picnic i mit køkken. Problemet var bare, at gæsterne ikke nåede frem før regnen. Den ene stod fanget i en port mellem Nørrebroparken og mig. Da han havde stået der en time, trodsede han mængderne kørte hjem til mig. Det var EN druknet mus, der stod uden for min dør. Det bedste tørre tøj i størrelse bredskuldret og langbenet var et par pyjamasbukser og en skiundertrøje – jeg tilbød også en blomstret kjole, der trak han alligevel grænsen… Den anden, som havde lavet maden kom først frem efter regnen, og vi spiste 22.30, droppede jazzen og spillede bezzerwizzer hele natten.

Imens jeg ventede på dem synes jeg kunne være så hyggeligt at sidde med åben altandør. Jeg havde lagt et tykt håndklæde på gulvet for at beskytte det lidt – og det gik også godt nok til at starte med. Så skiftede jeg ud med et tørt håndklæde, og da det var gennemblødt gav jeg op på hyggen og den åbne dør. Håndklæderne hænger stadig til tørre her 2½ dag efter.

Jeg prøvede at tage billeder af voldsomheden og haglen, men det bedste blev det her:

Det var først i dag, at jeg kom til at tænke på alle mine ting nede i kælderen. De stod heldigvis godt og tørt stadigvæk.