I går var det som bekendt Valentines Day. I går var jeg indifferent og det har jeg altid været omkring den dag. Jeg har aldrig hadet eller foragtet, som Facebook tydeligt viser mange andre gør. Jeg er mere sådan ….. ligeglad. Jeg ville fnise højt, hvis M kom hjem med en hjerteformet ballon eller lange røde roser og føle, at jeg var havnet et sted i provinsen. Og her må jeg undskylde over for mine fordomme til jer provinsbyborgere. Jeg så også ballonerne på Nørrebro i går.
Alligevel kan jeg ikke tage mig i at synes, at det er en god dag til lige at huske hinanden på, hvorfor det er, vi elsker hinanden. Også selvom jeg sgu hellere ville have blomsterne på en tilfældig onsdag. Måske også fordi jeg hader på ting, der er tvunget eller forventet af mig.
Jeg fik ingen blomster – og det havde jeg heller ikke forventet. Til gengæld tog vi på Manfreds i Jægersborggade og spiste. Det er vidunderligt som altid. Hvis ikke I har været der, så gør jer selv den tjeneste – og kom til at sidde i baren. Med udsigt over køkkenet. Det er god underholdning. Vi aner ikke, hvordan det er at sidde inde bagved, for vi vælger helt frivilligt baren hver gang.