Så skete det – jeg har glædet mig til det før – jeg har trykket på ‘Bekræft aktiv jobsøgning’ på jobnet for sidste gang. Det er utroligt, hvor meget energi der kan ligge i at trykke på en enkel knap en enkel gang om ugen….
Nu har jeg kun de sidste fire dage tilbage her, inden jeg skal starte nyt arbejde – ihhh, hvor jeg glæder mig!
Jeg kan ikke lige finde ud af, hvorfor billedet skal være så absurd langt. Jeg har ikke lige tid nu til at fikse – I må overleve trælsheden.
Jeg vil altså anbefale alle at have en succesfuld jobsøgningsproces. Det er virkelig godt for ens ego og faglige selvtillid. I forbindelse med min ansættelse, de flere samtaler og kompetenceprofil er der simpelthen sagt så mange søde ting om mig. Det har også fået mig til at tænke lidt. Især da jeg havde én ting i kompetenceprofilen, som jeg ikke synes passede – den sagde, at jeg var meget sårbar. Der følte jeg mig i den grad stødt på manchetterne. M. synes det passer fuldstændigt. Han kunne ikke have beskrevet mig bedre end, hvad de profil viser. Så han kender mig nok ret godt alligevel. Jeg synes nu stadig ikke, at jeg er sårbar – jeg tror, at jeg vil sige ja til, at jeg er et følsomt menneske.
Den faglige selvtillid har haft lidt hårde odds de sidste år, men den er kommet tilbage. Med fuld styrke. Min tidligere chefer har sagt sådan nogle søde ting, da de blevet ringet op som reference af min nye arbejdsplads. Nu hvor jeg runder mine projekter af her, hvor jeg er i dag, så siger mine kollegaer også sådan nogle søde ting. Jeg render rundt med røde ører og et stort smil. Det er altså virkelig dejligt sådan at få anerkendelse for ens arbejde. Det tror jeg, at vi generelt er for dårlige til.
Jeg smutter til lækkerhed på hotel i Helsingør hele weekenden. Men i morgen er en særlig dag. Bloggen har 1 års fødselsdag.
Det er ikke bare en stor dag – det er en STOR dag, på den der ud af kroppen oplevelse-måden.
Der er nogen, der lige har ringet og sagt, at de gerne vil ansætte mig. Altså i sådan et helt rigtigt job med rigtig løn og pension. YEAH!!!!
Jeg er meget overvældet og glad helt ned i bunden af mit hjerte.
Jeg vil forsøge at se, om jeg kan lave noget fornuftigt resten af dagen, inden jeg skal hjem og drikke champagne. Den blev lagt på køl i går af M. Vi besluttede, at uanset om det var mig, der fik jobbet eller ej, så skulle vi enten fejre med manér eller drukne sorgern. Heldigvis kommer nogle af de sejeste piger til middag – glæder mig til at hælde noget champagne på dem.
Hurra for mig!
Jeg jobsamtaler om meget meget spændende job. Holder vejret. Ikke flere ord lige nu.
Bortset fra, at jeg var til en fest i lørdags, hvor jeg i den grad var vedhæng – kendte to foruden M. Følte mig som en freak, da den ene hovedperson til festen (aldrig mødt ham) holder meget smuk tale for sin kæreste (mødt én gang i 5 minutter) og frier til hende midt i det hele, og jeg belønner med store tårer. Der var så meget kærlighed over det hele. Meget vildt at stå der blandt mennesker, jeg overhovedet ikke kender og mærke kærligheden. Det var stort. Og det var også stort for festen – der kom i den grad gang i snakken.
Jeg stikker af igen.
Kryds fingrene
Jeg er forholdsvis ny på gmail, og jeg blev derfor helt vildt glad, da jeg i en mail skriver ‘se vedhæftede’, ikke vedhæfter noget og gmail gør mig opmærksom på, at jeg har skrevet vedhæftet og at intet er vedhæftet. Det er dælme smart. Tak for det google – for hvor har jeg sendt ualmindeligt mange mails af sted, hvor der burde være vedhæftet noget, men som man ligesom altid glemmer… Det er altså ofte ret kikset, som at sende en jobansøgning af sted uden at vedhæfte – det er ligesom at ligge sig ned og lade sig skyde fra starten af…..
I sidste uge faldt jeg lidt ned i håbløshedshullet. Jeg havde et par dage, hvor tanken om mig på arbejdsmarkedet på ordinære vilkår var helt ude i hampen og uden for kampen. Hvorfor så kæmpe sådan? Efter sygedagene og jeg har ondt af mig selv, og hvad skal der ske med mig, har jeg nu fundet ja-hatten frem.
Jeg mødtes med Søren i går – Søren er min gode og meget rolige mentor, der forstår med helt simple ting at hive mig op af håbløsheden og indgyde mod. Så nu er der omlagt strategi. Jeg gider ikke konkurrere med alle jer 377 andre om de opslåede stillinger, for jeg har ikke en ærlig chance. Åbenbart.
Derfor er der ny strategi. Jeg er i gang. Hvor vil jeg gerne arbejde? Udfordringen er også at finde de der lidt mindre steder, som man ikke nødvendigvis kender. Kender du et godt lille sted, som har brug for én, der arbejder med strategisk kommunikation, hvervning, sociale medier, kampagner og events? Måske kender du bare et sted, som jeg ikke kender. Så er det nu, du skal bidrage.
Nu er ingen hellig, og I kan godt sætte jer godt til rette, for I får en mail kære virksomheder og organisationer. I behøver slet ikke at slå stillinger op, for jeg vil rigtig gerne arbejde for lige præcis jer. Det er også meget nemmere, hvis ikke I skal gennemlæse 377 ansøgninger (det ved jeg godt, at I aldrig gør, men tager de første 20 i bunken) og gennemgå flere samtalerunder. Jeg står helt klar og vinker – jeg er frisk og klar efter den 18. april, then I’m all yours.
Jeg har lige læst artiklen ‘Velkommen til den nye akademiske underklasse‘ på pol.dk og jeg føler mig i den grad som hovedperson.
Hvad skal der ske med alle os, som er forholdsvist nyuddannede, men som ikke kan få foden ind på arbejdsmarkedet, uanset hvordan vi hopper og springer? Bliver vi kørt af et sidespor og kan aldrig komme ind, fordi der hele tiden vil komme nyere kræfter ud fra universiteterne? Kommer der vildt mange arbejdspladser, når ’45-generationen går på pension? Det sidste har jeg svært ved at se for mig – de burde været gået af nu.
Jeg tror ikke, at mine faglige kompetencer har taget skade af et par års rumlen omkring uden for et egentligt arbejdsmarked, men jeg tror i den grad på, at den faglige selvtillid og det rent menneskelige selvværd tager skade. Det er ikke kun hos mig, at jeg har set det – jeg har mødt det mange gange i systemet. Andre, der ligesom mig, har rigtig flotte cv’er med en masse god erfaring fra diverse studiejobs.
Selv har jeg været vældig heldig og fået foden inden for igen et sted, hvor respekt og anerkendelse for mig som menneske og for min faglighed har været et grundlæggende præmis. Jeg ønsker for alle, der ellers ville havne i ‘den akademiske underklasse’, at de får et arbejde, hvor der er respekt for, hvor vanskeligt det er at komme ind på arbejdsmarkedet igen, når man har været ekskluderet igennem en længere periode. Damn you finanskrise.
Velkommen til min blog.
Hvis I læser det her, så er det, fordi I har læst min ansøgning, og det skal I have et rigtig stort tak for.
Det er altså ikke for sjov eller for at være fedtende, at jeg har skrevet at Københavns Museum er mit yndlingsmuseum. Det er det!
Jeg er vild med jeres byvandringer. Jeg er fascineret af jeres måde at fortælle de gode historier, som København rummer. I inspirerer mig til at dykke mere ned i byen og historien, og jeg vil som kommunikationsmedarbejder på museet virkelig gøre mig umage med at gøre et godt pr-arbejde og markedsføre udstillinger og initiativer, så andre forstår og oplever samme begejstring for København og byens historie, som jeg gør.
Jeg glæder mig til at høre fra jer.
Den er efterlyst af flere – kalenderlysrædslen. Den står her i mit nye hjem, og vi ved godt, at vi nok aldrig når ned over den 10. december. Vi har haft gang i den siden i søndags, og vi er ikke en gang nået ned over det første tal. Til gengæld er det vigtigt, at fremvise BÅDE forsiden OG bagsiden.
Ps. Der var sgu nogen, der ringede til mig om et job i går. Jeg havde fået nys om, at de manglede en som mig og sendte mit cv for to uger siden. Havde næsten helt glemt dem. Bare rigtig ærgerligt, at det var her og nu – jeg har jo sådan set arbejde en fem ugers tid endnu…
For nogle uger siden søgte jeg en stilling i Red Barnet som kommunikationsmedarbejder. Det var en meget standard stilling inden for kommunikation. I går kom afslaget:
Tusind tak for din ansøgning til stillingen som kommunikationsmedarbejder i Red Barnet. Vi har modtaget 383 ansøgninger – rigtig, rigtig mange meget kvalificerede. Det har været spændende at læse, og vi i Red Barnet er meget taknemmelige for den store interesse i at arbejde for den gode sag sammen med os.
Samtidig har vi jo været nødt til at fravælge en masse motiverede og kvalificerede ansøgere. Og desværre er du en af dem.
Vi har desværre ikke mulighed for at give personlig feedback til dig omkring din ansøgning men kan i stedet fortælle, at det vi har lagt vægt på er solid erfaring med ledelse af kommunikationsprojekter, stærke journalistiske færdigheder og mange års relevant erhvervserfaring.
Vi ønsker dig held og lykke med din karriere – og hvem ved, måske vi får en ny lejlighed for at mødes en gang i fremtiden. Vi vil i hvert fald opfordre dig til at holde øje med jobopslag på vores hjemmeside.
Endnu en gang tak for din ansøgning.
Jeg sætter stor pris på de søde ord, som de skriver. Og at de overhovedet skriver.
Ærlig talt synes jeg, at det er lidt hårde odd at komme ind på arbejdsmarkedet, når vi er 383, der skal slås om stillingen, og det så ender med én med mange års relevant erhvervserfaring.
Til gengæld forventer jeg aldrig at blive kaldt til samtale til trods for, at jeg sender ansøgningerne af sted.
signateur 