Tag Archives: Træthed

Så vågn dog op

13 mar

Kender I de dage, hvor man aldrig rigtig vågner. Sådan har jeg det i dag. Mine ben er tunge, mit hoved kører i meget lavt gear og jeg drømmer om sofa og lukkede øjne. Det ville give god mening, hvis jeg rent faktisk havde grund til at være træt – det har jeg desværre ikke.

Nu vil jeg samle alle mine kræfter og forsøge at være en fornuftig arbejdskraft.

Januar

1 feb

Overskuddet står ikke i kø i de her dage, og positivismen er svær at finde. Jeg har allermest lyst til at rejse til hullabullaland og hive stikket i en måneds tid. Det går bare ikke. Jeg ved godt, at det er januar – og alle andre også synes, det er lidt synd for dem, når vækkeuret ringer. Jeg er bare sådan ret fyldt af ulyst – sådan generelt. Og ikke kun 6.20, når vækkeuret ringer.

Jeg ved, at jeg er den eneste, der kan ændre på noget. Jeg ved også godt, at jeg bare skal blive irritereret nok på mig selv og min destruktivitet, at jeg finder min indre power frem. Men lige nu har jeg ondt af mig selv og søber mig selv ind i ugideligheden og sukker. Måske jeg bare skulle holde noget ferie?

Men Signe burde du ikke være glad og tilfreds med livet? Jo, og det er jeg sådan set også – ret lykkelig egentlig. Bare træt.

Håber I andre har det dejligt og føler lidt mindre januar inden i…

Må jeg låne to tændstikker?

18 nov

Jeg er træt på den der jeg-kunne-ligge-mig-lige-her-på-gulvet-og-sove måden – og jeg tror, at jeg dør, hvis ikke jeg gør det… Jeg har også lige gabt mig igennem to meget spændende møder, hvor jeg hele tiden måtte koncentrere mig maksimalt for bare at følge en lille smule med. Og følelsen af at være tabt bag en vogn var i den grad til stede både under og efter mødet.

Jeg forstår det ikke. Jeg har sovet et ret normalt antal timer i nat, fået morgenmad, blevet kysset og krammet farvel, cyklet på arbejde, fået frokost og det eneste jeg kan tænke på er at sove. Jeg har seriøst overvejet lige at hoppe over i sofaen på mit kontor og tage en lille lusker. Jeg har også forsøgt at udtænke, hvordan jeg kunne gøre det, uden at de andre ville opdage det. Det kan nok ikke rigtig lade sig gøre….

Tough to be a grown up….