Om at gå som en der har skidt i bukserne

Jeg holder meget af at træne. Jeg har gjort det on and off de sidste mange år. Træning var mit drug og en stor hjælp til at komme ud af mit stress. Journalisten er min træningspartner, og det har hun stort set været siden, at jeg satte mine forsigte og meget generte træningsben i SATS for første gang.

(Jeg kommer der fra, hvor fitnesscentre er for store stereoide rockertyper med overkroppe så brede som ladeporte og numser så små som deres hjerner. Derfor var det en vild, svedfremkaldende og angstprovokerende sitation, jeg satte mig selv i den første tid. Husker stadig første gang, at journalisten og hendes træningspartner efterlod mig i skranken på vej til at få et par spinningssko, og så forsvandt de. Jeg anede ikke, hvor jeg skulle hen og følte mig som jordens mindste og tykkeste menneske, som jeg stod der med mine spinningssko. Det var lige før, at jeg der midt i receptionen havde givet mig til at tude. Det gjorde jeg ikke, jeg fandt dem, de lovede aldrig at efterlade mig alene, og jeg spinnede og erfarede, at det nok er det mest kedsommelige form for motion i verden)

Det var nu lidt et sidespring i forhold til den røde tråd (har rent faktisk gennemtænkt mig oplæg i dag – de fleste dage kommer det bare i den store rodebunke, hvor mit overløb af ord kan få plads).

Træning, kom vi fra. Jeg har været trofast SATS-kunde i mange i år, indtil de gjorde sig den frækhed at blive opkøbt af nogle andre, billige og uden hold. Dem kunne vi ikke li’. Derfor skred vi ned i Fitness DK.

I mellemtiden gik mine arme amok over, at jeg tvang dem til at arbejde foran en computer otte timer om dagen. Det resulterede i, at selvom jeg altid har sværget til holdtræning, så blev jeg nødt til at træne selv, da holdtræningen var for hård eller i hvert fald for forkert i forhold til belastning af mine arme. Vi har derfor kastet ud i en udebaneaktivitet som at hive i lidt maskiner, som var meget bedre for mine arme, og som nærmest har kurereret dem. (Nu bliver jeg så straffet hårdt, hvis ikke jeg får trænet)

Da vi meldte os ind i Fitness DK fik vi tilbud om at få lagt et træningsprogram – det har så lige taget os et par måneder at få gjort noget ved. Vi fik det lavet i sidste uge. Afprøvede det for første gang i mandags, og som journalisten konstaterede tørt i en sms tirsdag morgen, så det ‘sgu et godt træningsprogram, vi har fået’. Jeg går pt. som om, at mit ene ben er fem centimeter længere end det andet og har helt sikkert fundet frem til  mavemuskler steder, hvor jeg ikke troede, der kunne trænes mavemuskler. Jeg er hooked og gør det hele igen i aften.

Hvis I ser en, der humper rundt i morgen, som om at hun har skidt i bukserne, med det ene ben fem centimeter kortere end det andet og med et anstrengt smil på læben, så sig endelig hej, men undlad venligst at få mig til at grine, det gør så ædende ondt i mine mavemuskler, når jeg gør forsøget.

 

Update

Hvordan går det så med træningen og rygestoppet?

Det går faktisk ret ok. Jeg er stadig fuldsstændig mørbanket af træningen i mandags – har faktisk aflyst min time i dag. Kroppen skriger på ro, så det bliver i morgen, at jeg kaster mig ud i det igen.

Rygestoppet går ok. Jeg tænker ikke så meget på det i løbet af dagen, men om aftenen er det svært, når der går hygge i den. Jeg er faldet i op til flere gange. I torsdags i sidste uge måtte jeg have to gange røg til at trøste. Jeg havde kæmpet med et stoppet toilet hele dagen. Det er yderst uretfærdigt, at jeg skal bo sammen med det lorte-toilet, som kræver min kompetence inden for lortebehanding. Jeg har prøvet alt, jeg har google og jeg har forsøgt at være øko og klimavenlig, men det hjælper ikke. Løsningen på det stoppede toilet på 4. sal er afløbsrensen fra Netto til 14 kr. Brug en halv flaske, lad det stå i en times tid, tag din svupper og svup, luk øjnene og næsen og hæld efter med 2-3 spande meget varmt vand. Gentag processen indtil der er hul igennem. Jeg sender kærlige tanker til fiskene i Øresund, som lider under mit stoppede toilet, og som får mellem en og halvanden liter gift pr. stoppet toilet.

Hvis du undrer dig over den meget detaljerede vejledning til det stoppede toilet, så er det fordi min egen googlesøgning på samme var en svært skuffende oplevelse. Der er kun vejledninger til dem, der bor i hus, der kan højtryksspule afløbet.

 

Det sunde liv

Mandag sker det. Jeg skal i gang med at træne igen. Cigaretter skal kun være i weekenden.

Nu er det sagt – højt.

SATS valgte at lukke mit yndlingscenter her 1. august – eller de blev opkøbt af Fress Fitness. Jeg synes stadig det er lidt grænseoverskridende at være sådan en, der kommer i et fitnesscenter. Lige præcis her i Købemagergade var der trygt, rart, rent, småt, dampbad og god stemning. Resultatet er blevet, at vi har sagt vores medlemsskab op og meldt os ind i noget andet. Der starter vi på mandag. Jeg orker bare næsten ikke det der med at skulle lære alle holdene at kende igen og navigere rundt i nye centre. Det er nok tanken, der er mest irriterende, for jeg glæder mig sådan til at komme ned at træne igen. Hele foråret har jeg trænet 3-4 gange om ugen, og det gør en kæmpe forskel på humøret og den gode følelse i kroppen. I sidste uge kæmpede jeg mig rundt om to af søerne og var ved at dø….. Så den der gode kondi og mine markerede overarme er væk og jeg savner dem.

Det har også noget at gøre med, at de der cigaretter, som længe har været hygge-smøger, i løbet af sommeren er blevet til lidt noget  a la en pose med lakridser. Noget man bare kører ind i skrutten i en lind strøm. Sådan en vil jeg ikke være. Så mandag stopper det her uhæmmede indtag af nikotin og røg – i hvert fald i hverdagene! Basta.