Tag Archives: Årets faster

3-årigs stædighed

3 dec

Må man godt være helt varm i hjertet, når ens treårige nevø flipper en skrot over, at han ikke skal blive og overnatte? Altså på den der flitsbuemåde, hvor han på ingen måde kan forstå, at han skulle med sine forældre hjem. Jeg vil elske at have ham overnattende, men der var sådan lidt praktiske ting omkring bleer og sådan. Næste gang må han blive og overnatte – det har jeg lovet.

Jeg tager det virkelig som et tegn på, at han har hygget sig med at være på tur i regnen, besøge to skønne og meget overfyldte legetøjsforretninger, få lego, møde julemanden og spise pommes frites og drikke cola. Mit kandidatur til at blive årets faster er i hvert fald ikke blevet mindre efter i dag. Jeg lover ikke at jeg kan bibeholde aktivitetsniveauet og mængden af sukker og salt, når det bliver mine egne unger, men jeg har det sådan, at der skal være forskel på at være sammen med sine forældre og sin faster. Basta.

Julenissen på spil

19 nov

Jeg håber ham den tre-årige bliver lykkelig. Jeg bliver helt misundelig, selvom jeg ikke er sikker på, at jeg opnår samme lykkeniveau, hvis jeg fik små biler, flyvere, balloner og sugerør.