Morgener

Jeg har nu været tilbage på arbejde i lidt over en uge efter ferien.

Den første mandag blev jeg helt i tvivl om, om jeg var sådan et menneske, der skulle arbejde. Jeg åbnede og læste hver en mail og skrev postit for dem alle sammen, det var bare som om, at intet af det lagrede sig – til sidst på dagen tog jeg alle post it og smed dem i skraldespanden. Tirsdag startede jeg forfra og gjorde op med mig selv, at jeg sørme er sådan en, der godt kan finde ud af at arbejde.

Til gengæld så er det som om, at alt det jeg har lavet og aftalt med folk ikke er lagret efter ferien – harddisc’en er blevet slettet i løbet af to uger i Sverige. Nu kæmper jeg lidt med at sammensætte stumperne, men jeg har heldigvis været smart nok at skrive noter og dokumenter om alt muligt, så indtil videre har jeg kørt den hjem på charmen…

Nu er det kun morgenerne, der hænger og flagrer. Det gør ondt, når uret ringer. Jeg-kan-og-vil-ikke-stå op. Det smerter i alle led, og det er svært, når ham den lækre kaster sit jerngreb over mig…. Måske det bliver bedre…. Jeg glæder mig til den morgen, hvor jeg når at sætte mit hår, inden jeg går ud af døren….