Noget om arbejde

Ja, det er jo ingen hemmelighed, at det der fylder allermest disse dage er, at jeg er startet nyt arbejde. Det tager sådan set også alt min energi, men åh hvor er det skønt.

I går fik jeg tadah…. en Iphone. Juhuu og der var en mening med, at jeg ikke købte en i januar, da jeg var virkelig fristet.

Jeg har også fået fine Summerbirds påskeæg i dag, fordi vi har lavet godt overskud i januar og februar. Eller nogle andre har. Jeg har bare fået med-belønningen. Det er så lidt ærgerligt, at jeg har glemt dem på mit skrivebord. Jeg synes, at det er sejt at belønne sine medarbejdere for succeserne og jeg er befinder mig ret godt sådan et sted!

Aftenen står på noget med fasan og noget med gode venner, rødvin og noget X-factor finale.

God weekend.

Åh at være 13

Mit gudbarn på 13 år kommer på besøg fra i dag til i morgen. Og vi har skaffet billetter til X-factor. Jeg glæder mig til at have hende med – og jeg glæder mig også ret meget selv. M har tilbudt at stå klar med pandekager, når vi kommer hjem.

Besøg betyder også, at gæsteværelset skal indvies. De sidste dage er gået ret meget op i fejring – og det er jo helt fantastisk, men i går inden blinis med laketatar kom på bordet, blev vi nødt til at rydde værelset. Det med at have et ekstra værelse er jo godt nok, men det er på en eller anden måde også meget nemt bare at fylde det op med ting og kasser, som vi ikke liiiige ved, hvor skal hen. Gæster er altså igen en god anledning til at rydde lidt op og ud.

Vi ses efter jeg har brugt mit næste døgn på at hænge ud med en på 13.

And the winner is

Det er ingen hemmelighed, at jeg jeg vældig glad for X-Faktor. Derfor havde jeg også inviteret til finale med bobler i glas og stilletter på fod. Heldigvis forbarmede den gode cityblogger sig, der er flyttet sammen med et stort fladskærmstv. Hun synes alligevel, at det var lidt tamt at se finalen på min gamle computer, når nu hun havde et stort fjernsyn. Det har hun jo helt ret i. Derfor blev det en blandet flok af dine, mine og vores venner, der fik lov til at indvie den nye sofa med hjemmebag, bobler og stilletter.

Var det så den rigtige, der vandt? Personligt synes jeg, at Anne Louise skulle have vundet. Men for alle homoseksuelle teenagere er jeg glad for, at Sarah vandt. Hun er sej, og jeg er sikker på, at hun kommer til at være et forbillede for mange.

Celebration

Så blev det føromtalte speciale afleveret, bobler drukket og en x-faktor semifinale set.

 

Jeg kan ikke helt forklare, hvorfor jeg er så vild med x-faktor. Men det er jeg. Det er ikke engang, fordi jeg synes årets deltagere er specielt interessant eller over-dygtige. Jeg tror bare, at det har noget med den der snagen i andres personligheder og pinligheder. Samtidig er jeg vil med Blachman på den der had/kærlighed måde. Jeg synes, at han er sej, fordi han tør tage nogle af de der kampe – fx om forældres ansvar for at sige fra og til over for deres børn. Jeg blev nærmest varm om hjertet, da han under de indledende runder løb ud af studiet og efter moren til en datter, som lige havde leveret en ørepinefremkaldende version af Rasmus Seebachs Engel. Moren fik godt gammeldags skældud af Blachman over, at det er hendes skyld, at hendes datter lige blev stort til grin over for alle seere og dommere. Kunne hun ikke selv høre, hvor dårligt hendes datter sang?? GODT gået.

På den anden side kan han sige og gøre ting, som får mig til at sidde og krumme tæer. På en eller anden måde må fascinationen af konceptet x-faktor tiltrække mig mere end frastøde mig, siden jeg stadig er på fredag efter fredag.

Weekend

Weekenden lagde blødt ud med dejlige venner til frokost i mit køkken, mens en blanding af hagl og sol skinnede ind gennem vinduerne – ren Nørrebro idyl. Samtaleemnerne favnede bredt fra mænd, ministerrokade, psykologer, det voldsomme jordskælv i Japan og udfordringerne i Libyen. Jeg føler mig altid beriget og lidt udfordret efter sådanne snakke.

Harboe Bar og en udendørs øl i det spirende forår fulgte efter – vi blev i hvert fald uden for en halv øl-tids, inden vi lidt rødnæsede måtte ind i varmen.

Aftenen blev indtaget på sofa kombineret med x-faktor, hjemmelavet pizza, alt alt for meget slik, godt selskab og et rigtigt fjernsyn. Jeg holder stædigt fast i et hjem uden den tidsrøver, som fjernsynet har tendens til at være i mit nærvær. Til gengæld æder jeg det råt, når jeg er på besøg. Og jo, film og ikke mindst x-faktor bliver altså lidt bedre, når vi ikke sidder fire rundt om min lille 12,1″ skærm på computeren. På den anden side får mine aftener mere indhold, når jeg ikke bliver fanget af indholdsløst fnidder.

Lørdag kickstartede jeg på mit faste løbehold. Jeg har rygrad som en regnorm, så er meget vild med konceptet med at løbe på løbebånd med instruktør. Det efterlod også en lidt bedre følelse end det massive slikindtag fra aftenen før…

Bagefter fik jeg besøg af ham her:

Jeg lærte ham tricket med at drikke gennem sugerøret frem for bare at tykke på det. Eller han lærte i hvert fald OGSÅ at få noget op igennem røret – han forstod aldrig rigtigt, hvorfor han ikke skulle tygge på det og stikke hele den øverste knækkede del af sugerøret helt ind i munden. Jeg elsker at være faster og især nu, hvor han render rundt og siger panner Teena, så fasterhjertet smelter lidt hver gang. Meget upolitisk korrekt, men virkelig sjovt var hans indtag af pompitter:

Søndag har budt på forår i København – det smagte i den grad af mere varme og mere tid uden for uden den store jakke. Jeg elsker sommer og varme og er til tider ret sikker på, at jeg er født i det forkerte land. Hvis ikke Sydney var så djævlens langt væk fra alt, jeg holder af her, så var jeg smuttet mere permanent af sted for længst.